Ole Cramer

Ole Cramer

Køleskabsmarathon

LøbPosted by Ole Cramer Sat, November 24, 2007 12:36

Køleskabsmarathon i Christiansfeld

Hej alle i garvede løbere!

Jeg hedder Brian Larsen og er 16 år gammel. Jeg har deltaget i 2 marathon, hvor det ene var køleskabsmaratonen i Christiansfeld, og den anden var 6-timers løb i Vamdrup.

Som sagt har jeg ikke meget erfaring med denne form for løb, så derfor var det noget af en oplevelse for mig.

Jeg var, som den yngste, meget overvældet og helt rundt på gulvet da vi trådte ind i hallen. Der var både meget koldt og dernæst blev man ramt af en ostelugt som sagde spar 2. J

Inde i hallen blev vi vist op til cafeteriet, hvor alle løberne skulle samles inden løbet. Vi var i alt 85 løbere som skulle løbe 90 gange rundt på en bane som var 468,5m langt. Så chancen for at blive rundtosset var ret stor.

Små 10 min inden løbet skulle starte, gik jeg og min svigerfar, Ole Cramer, os en lille runde for ligesom og vide hvor og hvordan svingene var. Banen var ikke specielt overskuelig pga. de mange sving som var indlagt. Da vi havde sonderet terrænet, skulle løbet snart til at blive fløjtet i gang. Jeg stillede mig næsten bagerst for at gøre plads til de mere erfarne løbere, ”Gamle mænd”!

Efter sådan rundt regnet 10 omgange kunne jeg mærke at dette faktisk så ud til at gå godt. Jeg satte mere tempo på for troede jo sagtens at jeg ville ku klare det!

Da jeg nåede omkring 17km begyndte jeg at kunne mærke at jeg nok havde fejlbedømt mine evner. Så tempoet dalede lige så langsomt nedad.

Men efter en varm opbakning fra min kæreste på sidelinien, begyndte det pludseligt at gå meget bedre igen. I det øjeblik der varede omkring en 8 omgange føltes det som om jeg fløj af sted. Der var ingen hindringer for at jeg nok skulle gennemføre denne marathon. Men det skulle blive meget værre endnu.

Da løbet havde været igang omkring 2 og en halv time, blev jeg klar over at dette ikke var en let opgave. Selvfølgelig havde jeg regnet med fra start af, at løbet ville blive ekstremt hårdt, men ikke så uoverskueligt som det pludselig blev. Mit energiniveau lå meget lavt, og jeg havde kun fået et enkelt kys fra kæresten, så humøret var også meget svingende!

Herefter blev det en mission for viljen. Min hjerne blev koblet fra, for nu drejede det sig kun om at komme hjem inden for de 4 timer, som var mit mål. De eneste tanker man havde i hovedet var hvor mange omgange der var tilbage og hvor meget man glædede sig til at komme hjem! Selvom min passionen for at løbe er mægtig stor, så kan det nogle gange blive lidt for vanskeligt at gennemføre. Jeg havde i hvert fald ikke gennemført uden den opbakning jeg fik fra min kæreste og hendes familie.

Da der var 10 omgange tilbage kunne jeg begynde at se lyset forude og mærke presset fra mine skuldre begyndte at løsne sig. Jeg var næsten i mål.!

Undervejs på de sidste omgange var mit tempo rigtig svingende. Jeg gik fra at løbe hurtigt til at det gik knap så stærkt. Jeg havde jo trods alt allerede gennemført 38km af løbet, så smerterne var jo ikke helt uden grund.

Sidste omgang var som drøm. Jeg kunne mærke suset helt ned i maven og føle at folk faktiske var stolte af en. Det var vildt fedt. Så som alle andre ville have gjort så løb jeg alt hvad jeg kunne. Og endelige var jeg i mål! Jeg glemmer aldrig den dag for jeg bekæmpede nogle af mine grænser. Og uanset resultatet var jeg ekstremt glad.

Tid: 3 timer, 51 min og 19 sekunder.

Tak for denne gang. Måske ses vi til næste år.

Brian

  • Comments(0)//blog.olecramer.dk/#post17