Ole Cramer

Ole Cramer

OFFROAD 2008

LøbPosted by Ole Cramer Mon, August 17, 2009 20:46
Assens Offroad 25 km
Skrevet af Marie Mydtskov
lørdag 15. november 2008

Bekendelser fra en 25 km Cross-løb-debutant / OTK kom, gennemførte og sejrede.

Resultater

Se også Fyens Stiftstidende

For ca. 1 måned siden lokkede Lene T. med disse ord: "25 km Cross-løb i Assens - det er rigtig sjovt, siger de andre fra klubben. Det skal prøves! Og du skal med Marie". Som sagt så gjort.... Lene sørgede for at minde mig om den rettidige tilmelding....så jeg ringede til en meget frisk Ole Cramer, som sluttede samtalen af med at bede mig om at medbringe badedragt!!! hm... tænke jeg, men tilmeldingen var på plads, og så skal der jo ikke tænkes mere, vel??


Så skete det - dagen oprandt. Vækkeuret ringer og på vej mod morgentoilettet med tanker som: "shit - det er i dag....hvad har jeg dog gjort..." ja, så lyder en velkendt SMS-lyd præsis kl. 07.34 med beskeden: "Go' mor'n Marie så går det snart løs! Glæder mig helt vildt til strabadserne - hvad nr. på Kastanievej skal taxaen køre til? See you kh Lene" Og lige i et ganske kort splitsekund overvejede jeg muligheden for og imod at oplyse et andet husnummer.... Men nej ingen fejhed herfra...


"Taxen" kom som planlagt med Klaus Grønhøj som chauffør og Lene som medpassager - 3 stk. debutanter på vej.
Vi ankommer til kolonihaverne i Assens som planlagt og bliver rigtig glade, da vi både møder Stine M., Espen H. og brødrene Kaczmarek som også skal deltage... Dejligt med flere OTK'ere til samme stævne - så bliver der heppet..


Løbenumre deles ud, der mumles. Stine og Espen har set noget af ruten, Espen siger: Der er 2 bakker" og Stine siger "nej, der er kun bakker og mudder og vand!" ( og vupti - så bankede ubehaget på), Løbsleder Ole Cramer infomerer om at deltagelse er på eget ansvar og vil have et fællesbillede. Stille mumlen , nervøsitet og yes - Ole Cramer råber "NU"... Afsted og hu hej hvor det går......10 omgange af ca 2,5 km!


1. Runde: Ned af grussti, til venstre og så startede eventyret.... bakke nr 1 som ganske enkelt er søster til Vissenbjerg bakken!!!!! incl. mudrede traktorspor, op til et niveau, for her at stifte bekendtskab med mere mudder og de berømte/berygtede mudder-i-vand-huller.... indtil bakke nr. 2 spinger op ad jorden. Den var næsten lige så slem som nr. 1... op til et nyt niveau.... for dernæst at komme hen til bakke nr 3, som ganske enkelt gik lodret op og NEDDDDD...... hold da helt fast.... nu er min sidste time kommet...... ud af min mund kom der så mange latinske gloser, så Ole Cramer, som på et tidspunkt stod og fotograferende, spurgte bekymret til, om jeg var fra DK....men op gik det med fart og nedad gik det med listefødder... ingen brækkede arme eller ben til mig, tak.... men ak - jo ved denne første sindssyge forhindring gav mit højre fodled efter.... det skal løbes væk!!!! nu var det slut med bakker - der kom et dejligt lige stykke, og lige som der kom rigtig god fart i benene, ja så kom dagens overraskelse: MOSEN !!!! Ole Cramer havde rådet os til, i god fart, at komme gennem mosen og så er alt jo ligetil..... efter få nanosekunders betænkningstid.. hvis han siger hurtig, mon han så mener at "gå på vandet!!"... ja, og så var skaden sket.... begge fødder plantet solidt i mosen, incl. begge arme og krop og ANSIGT på vej mod undergrunden!!! Alt imens Ole C. stod til højre og skreg af grin imens han tog billeder ...... og ikke mindst min hørelse var rigtig god, Lene.... for jeg kunne godt høre din "milde" latter...... Med begge fødder godt begravet og mere mose-stads i alle legemets ydre åbninger.... så fik jeg mig trukket op og ud af MOSEN, for blot at kunne konstatere - nu skal der vaskes ----- hva' ??? Jep... spring i åen, løb et par skridt og få vasket mosemudder af.... og tror mig, å-vandet i Assens er RIGTIG koldt....afsted og op... rundt omkring kolonihaverne og forbi Start/Mål for første gang....


Og det gjorde jeg så 10 gange ialt....sammen med alle de andre....


Der blev heppet og hils på alle runderne, specielt huskes de dejlige opmuntrende tilråb fra de øvrige OTKere..... men jeg er nødt til at sige det: Finn, da du overhalede mig for 3. gang - ja, desværre læste I rigtigt - da fik psyken et knæk, som kun overlevede grundet dit "kom så, Marie". Tak Finn K. og tillykke med 1. pladsen i tiden 1:48 (du er for sej!) og tillykke til Espen K. med 3. pladsen (eller var det 2. pladsen) og tillykke til Lene med 1. pladsen for os piger... Jeg kan selv klappe mig på skulderen for min 2. plads (Vi var 5 piger tilmeldt og 2 af favoritterne Stine M. og sidste års vinder Dorte fra Kierkeby løbeklub udgik, Espen H. udgik desværre også)... men det bedste ved det hele - trods smadrede knæ- og fodled - var at jeg GENNEMFØRTE !


Her 6 timer efter det hårdeste og sejeste løb jeg har gennemført i min "løbekarriere" - efter at have gennemgået den grundigste afvaskning og skylning af samtlige ydre legemsåbninger - efter indtagelse af MEGET mad, ja, så er jeg bare rigtig smadret og glad.



  • Comments(0)//blog.olecramer.dk/#post25